{"id":7489,"date":"2015-10-12T21:11:42","date_gmt":"2015-10-12T08:33:52","guid":{"rendered":"http:\/\/copenhagenarchitecture.dk\/?p=7489"},"modified":"2015-12-23T23:02:41","modified_gmt":"2015-12-23T21:02:41","slug":"learning-from-marseille","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/copenhagenarchitecture.dk\/da\/learning-from-marseille\/","title":{"rendered":"Learning from Marseille"},"content":{"rendered":"

Learning from Marseille<\/h2>\n

– en romantisk ode til det\u00a0planl\u00f8se<\/h4>\n

(- st\u00e6rkt forsinket)<\/p>\n

F\u00f8r jeg i sommers tilbragte mine\u00a010 dages ferie\u00a0fra gerningen som arkitekturguide, var det yderst begr\u00e6nset, hvad jeg vidste om Marseille. De f\u00e5 kendte film (The French Connection som den vistnok kendteste), som andre kunne referere til, havde jeg egentlig ikke rigtigt forbundet med\u00a0Marseille. Noget om en stor og oldgammel havneby og industriby ved\u00a0Middelhavet var vel omtrent den paratviden, jeg kunne hoste op med og uden at kunne skelne de sk\u00f8nlitter\u00e6re s\u00f8mands-skr\u00f8ner, den baserede sig p\u00e5.<\/p>\n

<\/p>\n

\"Learning<\/a>Ved en hastig\u00a0Wikipedia-research<\/a> overraskede det mig lidt, at Frankrigs n\u00e6stst\u00f8rste by ikke\u00a0er s\u00e5 meget\u00a0st\u00f8rre end\u00a0K\u00f8benhavn med\u00a0852.395 indbyggere i selve byen.<\/p>\n

Desto mere sl\u00e5ende og p\u00e5g\u00e5ende\u00a0virkede\u00a0forskellene, n\u00e5r jeg gik gennem gaderne, s\u00f8gende og m\u00e6rkende ‘stemningen’. Vanskeliggjort\u00a0f\u00f8rst og fremmest af\u00a0den igangv\u00e6rende hedeb\u00f8lge, der var overd\u00f8vende og efter sigende\u00a0selv efter sydfranske standarder kv\u00e6lende. \u00a0Ganske vist lyder\u00a035\u00b0C\u00a0ikke af det helt vilde, og det er da vist oven i k\u00f8bet forekommet hjemme i det kolde nord. Men i stenede, beskidte og st\u00f8vede gader, i frav\u00e6r af k\u00f8benhavnske gr\u00f8nne lommer og de s\u00e6dvanlige sydeurop\u00e6iske vandbassiner og font\u00e6ner, var en del af\u00a0min solstukne bevidsthed\u00a0uden oph\u00f8r optaget af, hvor langt, der var til den n\u00e6ste nedk\u00f8lede cola.<\/p>\n

Det jeg s\u00e5 oplevede gennem\u00a0varmedisens sl\u00f8r, var en r\u00e5 by, kun glimtvist sminket til \u00e6re for os\u00a0f\u00e5 turister. ‘Virkelighed’ er\u00a0byens st\u00e6rkeste udtryk, idet\u00a0bygningernes\u00a0afskallende maling ikke synes at v\u00e6re et tilvalg af charme, s\u00e5dan som man kan se det i mindre sydeurop\u00e6iske byer,\u00a0pr\u00e6get af et eller andet udefinerbart overskud. Eftersom byen er grundlagt af de gamle gr\u00e6kere virker historien ellers som en n\u00e6rliggende\u00a0anledning\u00a0til maleriske iscenes\u00e6ttelser, som vi kender det fra selvf\u00f8lgelig Paris og Rom. Men historien er mere ark\u00e6ologisk og som s\u00e5dan henvist til museer og korte opsummeringer i turistguiderne – og udenfor disse er den m\u00e6rkbart frav\u00e6rende. Byen har ikke ‘haft tid’ eller fundet det forn\u00f8dent at dv\u00e6le ved noget s\u00e5 overfl\u00f8digt og akademisk som fortiden.<\/p>\n

Nuvel, historien er s\u00e6rdeles n\u00e6rv\u00e6rende i K\u00f8benhavn som en levende\u00a0del af nutiden. Hvorimod for eksempel Akropolis er stend\u00f8d historie og\u00a0aldeles afsk\u00e5ret fra hverdagen i Athen, Forum Romanum en anelse mindre afsk\u00e5ret fra Rom. Men her fylder<\/em> historien, og man m\u00f8der den uvilk\u00e5rligt i byen. Marseille har tilsyneladende overskrevet sin historie s\u00e5 frekvent, at der aldrig har v\u00e6ret den nostalgi forbundet med historien, som i andre byer har ledt til konservering og musealisering.<\/p>\n

\"Jeg<\/a><\/p>\n

Befolkningen er af en lignende fluktuerende og ubestandig karakter, best\u00e5ende af langsomt nomadiske individer\u00a0af s\u00f8folk og havnearbejdere, der migrerer rundt i\u00a0Middelhavets havnebyer efter den aktuelle konjunktur. Det pointeredes\u00a0af Nicolas Memain, min nye facebook-ven fra Marseille, som kalder sig gonzo-urbanist og som fortalte mig om sin store fork\u00e6rlighed for de mindre velhavende forst\u00e6der og sociale\u00a0boligbebyggelser.<\/p>\n

\"15-07-27<\/a>Vi m\u00f8dtes p\u00e5 hans stamcaf\u00e9 i hans favoritkvarter, p\u00e5 pladsen Cours Julien, som er centrum for en ‘alternativ’ urban kultur, der er for belastet til at v\u00e6re hipster, men\u00a0for hipster til at v\u00e6re hippie. En p\u00e5g\u00e5ende\u00a0blanding af etniciteter og ‘typer’, familier, unge\u00a0og\u00a0gamle, tabere og tjekkede, elendigt harmonikaspillende tiggere, drukf\u00e6ldige og tosser. Konsekvent smuldrende boligkar\u00e9er med sm\u00e5 snedige caf\u00e9er, spisesteder, unge design-bureau’er og vinyl-butikker i stueetagen, garneret med rigelig grafitti og b\u00e6nke-h\u00e6klerier\u00a0i gadebilledet, st\u00e6rke farver og vand og frodigt gr\u00f8nt, som man ellers savner i Marseilles.<\/p>\n

Vi m\u00e5tte tage en pause i samtalen, mens vi fulgte et h\u00f8jlydt optrin mellem en fulderik, der r\u00e5bte diffuse anklager mod systemet, og caf\u00e9ens kvindelige tjener, der i et par omgange gav ham svar p\u00e5 tiltale og i utvetydige vendinger bad ham holde k\u00e6ft og skride og lade hendes kunder i fred.\u00a0Denne plads, Cours Jolien, veksler lidt mellem at v\u00e6re kontrolleret af bander og af politiet, kunne han efterf\u00f8lgende berette. I dagligdagen synes strategien\u00a0at v\u00e6re, at beboerne i vid udstr\u00e6kning selv m\u00e5 tage aff\u00e6re og holde kriminalitet og forsumpning i ave, ligesom tjeneren gjorde det.<\/p>\n

\"Learning<\/a>Is\u00e6r i Frankrig har Marseille\u00a0et decideret d\u00e5rligt ry, cementeret af\u00a0tv-serier om narko-karteller og bandekriminalitet, som Nicolas tilskriver en i nogen grad\u00a0bevidst tilsvining fra de selvgode parisere, der har travlt med at bortlede opm\u00e6rksomheden fra egne sociale problemer og uroligheder. Hans bedstefor\u00e6ldre, der bor i Bordeaux, n\u00e6gter kategorisk at bes\u00f8ge ham i Marseilles, fordi de frygter at blive skudt, fortalte han med en lettere anstrengt ironi.<\/p>\n

I sit\u00a0ih\u00e6rdige fors\u00f8g p\u00e5 at modsige det d\u00e5rlige ry gav han umisforst\u00e5eligt indtryk af, at Marseille ER en temmelig h\u00e5rd by\u00a0– i det mindste for en skandinav, pakket ind i flexicurity.\u00a0Og efter et par dages omstrejfen i mindre p\u00e6ne kvarterer, f\u00f8lte jeg mig nu\u00a0endnu mere naiv, fork\u00e6let og en smule lettet over trods alt kun at have v\u00e6ret under angreb af solen.\u00a0Lidt senere passerede tre politibetjente p\u00e5 segways, og jeg sluttede, at omr\u00e5det for tiden var inde i en rolig periode.<\/p>\n

Romantik – ja. Nostalgi? – nej.<\/h4>\n

Det tiltalende ved Marseille var selvsagt hverken\u00a0den omfattende sociale armod i forst\u00e6derne, de d\u00f8de rotter s\u00e5 store som sm\u00e5 katte, tiggende kr\u00f8blinge, der f\u00e5r hjeml\u00f8se romaer i K\u00f8benhavn til at ligne bedsteborgere, skidt, st\u00f8v og affald i gaderne.<\/p>\n

Det var derimod en uforfalsket og uforsonlig\u00a0virkelighed, som man herhjemme i urban form kun glimtvist kan m\u00f8de p\u00e5 N\u00f8rrebro. Her finder man sm\u00e5 rodede hj\u00f8rner, der er tilovers, og som behjertede sj\u00e6le nogle gange kaster sig over og ‘g\u00f8r noget ved’, s\u00e5som\u00a0plantekasser eller deciderede byhaver, b\u00e6nke og siddepladser af sammenflikkede paller, skater-ramper, grafitti… En uformel og midlertidig beboelse og aktivering, som i mere velbjergede kvarterer \u00f8jeblikkeligt bortskaffes\u00a0af orange m\u00e6nd.<\/p>\n

For det meste forholder jeg mig afslappet til det tab, der n\u00f8dvendigvis er en del af fremskridt,\u00a0udvikling, forandring, ‘ fluxus<\/em>‘. Vi f\u00e5r ikke flere Olsen Banden-film, nej. Vesterbro er p\u00e6nere end f\u00f8r, ja. Og det er en god ting, at korridor-klubv\u00e6relserne\u00a0under taget i tredie bagg\u00e5rd p\u00e5 N\u00f8rrebro\u00a0ikke l\u00e6ngere udg\u00f8r brandf\u00e6lder og loppereder.\u00a0K\u00f8benhavn kan som by fantastisk meget, og vi skylder vores danske model, vores socialdemokratiske, yderst velmenende, centralistiske totalplanl\u00e6gning en meget h\u00f8j standard af offentlige rum.<\/p>\n

Min romantiske \u00e5re er s\u00e5ledes ikke en nostalgisk\u00a0l\u00e6ngsel efter fortidig landsbyidyl i storbyen. Men\u00a0n\u00e5r de utallige nuv\u00e6rende kraner og stilladser i det centrale K\u00f8benhavn er fjernet efter f\u00e6rdiggjorte projekter, h\u00e5ber jeg inderligt, at arkitekterne og planl\u00e6ggerne har overset nogle sm\u00e5 hj\u00f8rner, der kan st\u00e5 tomme og i nogle tilf\u00e6lde m\u00e5ske engang blive til noget uforudset. Og jeg frygter i mit stille sind, at K\u00f8benhavn indenfor voldene med Bryghusgrunden og Kr\u00f8yers Plads n\u00e5r ‘historiens afslutning’. Og kv\u00e6les i sin egen succes og Danish Design\u2122.<\/p>\n

\"Learning<\/a>I kontrast til det gennemplanlagte og totaldesignede K\u00f8benhavn var det en s\u00e6r befrielse at suse gennem\u00a0kilometervis af h\u00e5bl\u00f8st\u00a0grimme og misligholdte betonboligblokke. Og ligeledes beroligende var\u00a0det at vide, man ikke skal blive og bo d\u00e9r, klods op ad motorvejen, uden s\u00e5 meget som en nydeligt begr\u00f8nnet st\u00f8jsk\u00e6rm.<\/p>\n

\"Learning<\/a><\/p>\n

Og inspirerende at opleve, at (by-)livet finder sted af sig selv, p\u00e5 (t\u00f8r man sige det?) organisk vis.<\/p>\n

Efter Marseille\u00a0gl\u00e6der jeg mig over, at det varer en rum tid, inden stigende interesse og ditto boligpriser f\u00e5r gjort k\u00e5l p\u00e5 de resterende virkelighedsreservater i Nordvest og p\u00e5 Ydre N\u00f8rrebro.<\/p>\n

 <\/p>\n