Om Asser Munch

Better in: enEnglish?

Asser Munch

Asser MunchKøbenhavn har et enestående opbud af moderne arkitektur og den højeste ‘liveability’ / (by-)livskvalitet i verden. Dette deler jeg på mine guidede arkitektur-ture, oftest på cykel, i mit firma, beCopenhagen.

Denne blog er tænkt som en appetitvækker på byen med blog-indlæg, fotos og omtaler af arkitektur i en bred forstand.

Mit navn er Asser Munch. Jeg er arkitekt og arkitekturguide i København, og her på siden er jeg skribent, fotograf, designer, programmør og webmaster og så videre…

Jeg har en baggrund som lærer på Arkitektskolen i Århus og siden som praktiserende arkitekt på mindre, meget forskelligartede projekter.

Arkitekturens og byens bagvedliggende årsagssammenhænge har interesseret mig gennem hele mit faglige liv.

Som underviser fandt jeg en ambition i at formidle mit fag ligefremt og utilsløret til studerende. Det er med en lignende ambition, jeg nu spinder røde tråde gennem byen. Ikke mindst for de mennesker, som ikke har en faglig indsigt og som ikke er vant til at afkode det indforståede og ofte tågede ordvalg, som kendetegner arkitekturdebatten. Men for hvem arkitekturen og byen ikke er mindre relevant.

Du kan få et indtryk af Københavns arkitektur, byrum og meget andet, og af mit perspektiv på byen, ved at tilmelde dig een af mine guidede ture med beCopenhagen, og du er mere end velkommen til at tage kolleger, familie, venner og frimærkeklubben med.

 

Vi ses i Københavns gader 🙂