Cykler i København

Better in: English?

Hvorfor al den ballade om cykler i København?

Når København i disse år får opmærksomhed i internationale medier – hvilken sker oftere, end byens størrelse i sig selv berettiger – er cyklerne meget ofte nævnt, som om cykler i København var en åbenbaring. Men cyklen har eksisteret i godt og vel 100 år nogenlunde i sin nuværende form, men alligevel er den faktisk lidt af en åbenbaring, omend temmelig forsinket. I en byplanlæggers øjne rummer cyklismen en række af gevinster, der ikke har været overvejet seriøst før omkring det seneste århundredeskifte.

I dette indlæg vil jeg kommentere og forklare eet af de fænomener, der er helt specielle for København. Måske faktisk mit yndlings-favorit-fænomen.

Selv om indlægget egentlig er skrevet til udlændinge (og så oversat til dansk), og danske læsere muligvis risikerer at møde nogle selvfølgeligheder undervejs, kan det måske alligevel give danskeren og Københavneren et fornyet blik på det, som netop virker så selvfølgeligt for os, men som ikke kan afskrives som banaliteter. Vi kan vel knapt værdsætte vores hverdagslige cykelkultur højt nok…?

For et samfund har cyklismen har alle mulige mere eller mindre indlysende gevinster af økonomisk, social, pladsbesparende, sundheds-, klima- og miljø-, transport- og sikkerheds-mæssig art. Og mange flere, hvis man går i dybden med hvert af disse felter.

Københavnere overvejer ikke disse talrige gevinster et øjeblik, når de står overfor valget af transportform. Den suverænt vigtigste grund til, at vi cykler gennem byen i solen en formidabel sommerdag, eller at vi kæmper os gennem regn og sne, er bekvemmelighed. At tage cyklen er SÅ meget nemmere og hurtigere end at tage bilen, sidde fast i morgentrafikken for desperat at lede efter en parkeringsplads.

De nævnte gevinster optager ikke de tusinder af Københavnere som ubevidst har drevet udviklingen på området, og gevinsterne er stadig kun positive bivirkninger af det, som vi opfatter som helt naturlig og nødvendig adfærd i hverdagslivet i vores lille storby.

Frihed

Een bivirkning, som jeg selv skatter højt, er den personlige frihed, som cyklen giver mig, til at bevæge mig frit i byen. Som unge danskere flest, fik jeg kørekort, da jeg blev 18. Det føltes som potentialet for stor bevægelsesfrihed, men da jeg endelig selv fik bil og havde brug for den, følte jeg mig hurtigt fanget. Selvfølgelig meget bogstaveligt, når jeg sad fast i myldretidstrafikken, men også overordnet fanget af de høje økonomiske omkostninger og den nødvendige vedligeholdelse for at holde den gamle spand kørende. Min cykel (mine cykler) står klar i gården, og hvis de ikke gør, kan jeg fixe dem selv for meget små midler. Derfor føles det også som et personligt overgreb og en stor begrænsning, når ens cykel bliver stjålet!

Dertil kommer, at man som bilist i København møder mange forhindringer. Nogle få gå-gader og bus-sluser men masser af ensrettede gader, som gør Københavns centrum til en sand labyrint for bilisten. Derfor samler biltrafikken sig på få, større veje, som man til gengæld helt kan undgå på cykel, eftersom cykler har lov til det meste.

Sociale byrum

Dette leder til en anden rigtig positiv bivirkning: gadelivet. Een af fordelene ved at cykle er følelsen af at tage del i byens liv i de små gader med få biler men til gengæld fodgængere og andre cyklister, som man kan observere og kommunikere med. Man vil møde mennesker af begge køn fra alle aldersgrupper, indkomstgrupper, ‘typer’ og erhverv på cykler, døgnet rundt, året rundt. Af og til kan en ung mor eller et utålmodigt jakkesæt snerre af dig, hvis du udgør en sten i maskineriet, men for langt størsteparten er det en berigelse af dagen at cykle i byen, og man kan som cyklist langt bedre følge med i det lokale, sociale liv: loppemarkeder, gademusikanter, demonstrationer, gadefester og -festivaler, cykel-løb, marathon-løb og alt muligt andet.

Det nye nye? Faktisk overhovedet ikke!

Cykler er uomgængelige i København, men nu, hvor det er blevet en international trend, er vi faktisk ved at glemme, at det ikke bare er et forbigående modefænomen. Selv før anden verdenskrig flød gaderne over med cykler, og dengang var de endnu mere dominerende, eftersom der var så langt færre biler, end tilfældet er i dag.

Denne rejse-reportage fra 1937 viser et Disneyficeret København men lægger meget vægt på cyklerne, specielt fra 6:10 er det tydeligt, at cyklismen ikke er noget, dagens Københavnere kan tage hele æren for.

Hvorfor så lige København?

Cyklismens fordele er jo stort set universelle, så hvorfor skiller København sig i dén grad ud fra mængden af andre trendsættende byer? Selvfølgelig er der mere end een grund:

• Danmark er et fladt land – og København er endnu fladere – unægteligt en indlysende fordel, som bidrager til bekvemmeligheden
• Københavns begrænsede størrelse muliggør at cykle tværs gennem byen på en halv time
• Biler er dyre!! Vi betaler op til 180% i afgifter, vel at mærke før vi også betaler 25% moms. Sikkert fordi vi ikke har en bil-lobby til at bekæmpe det
• Vi er et uformelt folkefærd og klæder os uformelt, så det er i orden at dukke op på de fleste arbejdspladser i relativt afslappet tøj efter en cykeltur
• Der er vist ikke meget vikingeblod tilbage i vores årer, men vi er stadig bønder, fiskere og sømænd af mentalitet. Vi har ikke ALT for meget imod at opholde os udendørs, selvom vejrliget ikke er optimalt. I hvert fald, så længe, vi har en varm sofa og stearinlys og hygge at komme hjem til.

Disse er nogle af de omstændigheder, der gør København til et godt udgangspunkt for en cykelkultur. Men talent gør det ikke alene. Græsrods-organisationer, individuelle entusiaster og lydhøre politikere har samarbejdet i årtier for at forbedre det, som i forvejen var ret godt. I dag har København:

• Vigtigst af alt: cykelstier – og masser af dem!
• Cykel- og gang-broer, der forbinder byen på tværs af havnen og Christianshavns kanaler
• Supercykelstier – hurtig-ruter på tværs af byen, optimeret til et ubrudt flow og sikkerhed for cyklister
• Bredere cykelstier på de travle strækninger for at undgå flaskehalse i trafikken
• Særskilt trafikregulering for cykler: lyssignaler og svingbaner på cykelstierne
• Grønne bølger: synkroniserede trafiklys, som tilpasser sig til cyklisternes hastighed. Når du kører over for grønt, vil det næste lys også være grønt.
• Mange mindre eksperimenter til forbedring af cykelstiernes ‘udstyring’, såsom lys i asfalten, affaldsspande, fod-hvile-stativer, cykelpumper og så videre…

Dette er noget af baggrunden for, at København er den bedste cykelby i verden. Og det er ikke en holdning, det er videnskabelig fakta: http://copenhagenize.eu/index/

København har så solidt et internationalt ry for sin indsats på området, at den er blevet et selvstændigt begreb: Copenhagenize. I mine ører, lyder det nu også bedre end Amsterdamize.

Begrebet Copenhagenize blev faktisk opfundet for et par hundrede år siden, efter at Lord Nelson i 1801 beslaglagde og bortførte den danske flådes skibe og dermed opfandt en ny krigsstrategi, nemlig Copenhagenizing.

I dag er det altså en lidt anden strategi eller et sæt af metoder, som er blevet en værdifuld know-how, som eksporteres af danske specialister, blandt andet, ja ‘Copenhagenize’. Dansk cykelkultur eksporteres i disse år til andre metropoler, primært i vestlige lande.

 

Slutbemærkninger

Danskere og især københavnere cykler meget!

Ikke bare voksne pendler, mange børn cykler tilsvarende til skole. Dog anbefaler politiet, at børn bør være 12 år, før de sendes alene ud i København på cykel. Ikke fordi, biltrafikken er farlig, men fordi horderne af cyklister kommer væltende i klumper af nogle gange 50 eller 100 med forskellig hastighed. Ikke alle lige tålmodige og opmærksomme på de små i trafikken og ikke alle lige lovlydige. Dette mylder kan være svært at overskue for en ung hjerne, som ikke er fuldt udviklet og endnu ikke har nået sin fulde orienteringsevne.

For at imødegå dette bliver børn i de danske skoler trænet i trafikregler og i at færdes på gaden, også på cykel. I København har vi en offentlig temalegeplads, Trafiklegepladsen, hvor børn elsker at køre rundt på deres egne eller lånte cykler og pedalbiler på små gader med trafiklys, skilte og vejafmærkning. Et meget anbefalelsesværdigt sted at underholde og øve med sine børn for at kunne få mest muligt ud af Københavns cykel-infrastruktur.

http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/trafiklegepladsen-gdk507562

Man finder Trafiklegepladsen i Fælledparken:

Just do it!

Hvis du er på besøg i København, går du glip af noget væsentligt, hvis du ikke bevæger dig rundt på cykel! Lån eller lej en cykel eller tag med på een af de guidede ture, der findes. Det kunne være hvilken som helst tur, ELLER det kunne være een af de ture, jeg guider i mit firma beCopenhagen:

Tal

Der findes en del organisationer, der varetager forskellige aspekter af cyklisme. Cykelambassaden forsyner hele verden med alle tallene, som ændrer sig lidt hvert år:

http://www.cycling-embassy.dk/facts-about-cycling-in-denmark/statistics/

Tak!

Tak fordi du læste med! Du er mere end velkommen til at at kommentere, og jeg demonstrerer hellere end gerne cykel-fænomenet for dig og dine kolleger, familie og venner eller frimærkeklubben. I er alle velkomne på cykel i København!