Better in: English?
Skuespilhuset er den af ‘Det Kongelige Teater’s tre scenebygninger, som huser skuespillet.
Efter en grundigt forberedt arkitektkonkurrence blev Lundgaard & Tranbergs projekt udpeget som vinder, og huset åbnede med sin første forestilling i 2008.
Byens skala
Bygningen føjer sig fint med sin skala og størrelse til byens ‘krop’ ved at tilpasse sig i højden og i flugtlinie med Kvæsthuset og den øvrige husrække på Sankt Annæ Plads.
Desuden integreres huset på en levende måde i byens flow af bløde trafikanter, eftersom det store trædæk indskriver sig i havnepromenaden ved at forbinde Nyhavn med Ofelia Plads / Kvæsthusmolen og videre. Det store dæk af egeplanker flyder rumligt sammen med det store glasinddækkede foyer-rum, der også har trægulv.
Kolumba teglstenen
Denne særlige teglsten udvkikledes oprindeligt af danske Petersen Tegl i samarbejde med den verdenskendte, schweiziske arkitekt, Peter Zumthor, til Kolumba Museet i Köln.
Ovenpå massivet hviler en glasinddækket etage, der ikke til dagligt er åben for offentlig adgang. Den huser skuespillernes og de øvrige ansattes områder men også en lille ultraintim scene med udsigten over havnen som bagtæppe.
Under denne fremskudte etage indrammes foyer’en af stramt og enkelt komponerede glaspartier. Foyer-rummet er præget af en behagelig, dæmpet akustik – og når det er mørkt – en særdeles behersket belysning i form af spredte LED-dioder, nedhængt fra loftet.
Endelig er det værd at hæfte sig ved, at arkitekter og ingeniører med dette hus eksperimenterede med en bæredygtig teknik til afkøling, hvor kølevæske pumpes gennem indstøbte kanaler i betonkonstrukionen og udveksler varme med vand fra havnen.
Modstykker
Det er oplagt at se på bygningen som en søster til Operaen, som stod færdig få år forinden, og som tilsvarende var en udflytning fra Vilhelm Dahlerups gamle Kongelige Teater-bygning på Kgs. Nytorv.
Det er dog to søstre med ganske divergerende personligheder, for der en slående forskel på, hvordan de to nye bygninger forholder sig til den omgivende by.
Operaen sprænger byens skala og hævder sig markant, næsten bombastisk, med sin solitære placering i Frederiksstadens akse og med sin enorme størrelse. Faktisk var operaen planlagt som en del af en større bebyggelse, med boligbebyggelser på hver side, som dog aldrig (endnu) fulgte.
Til sammenligning forholder Skuespilhuset sig med en helt anderledes lydhørhed overfor sin kontekst.