Better in: 
English?
Vadehavscentret, tegnet af Dorte Mandrup
Langt fra København har Københavnerarkitekten Dorte Mandrup færdiggjort et besøgscenter for Vadehavet, som i 2014 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Bygningskomplekset tager meget klart udgangspunkt i den lokale bygningstradition og demonstrerer en dyb indføling med landskab, bygningstypologien, materialer og lys.
Den lokale tradition
Vadehavscentrets overordnede disponering udspringer helt umisforståeligt af den lokale bygningstype, marskgården, med fire bygningslænger, der skærmer et indre, rektangulært gårdrum fra den evige vestenvind. Også de store, helvalmede tage med et minimalt udhæng er velkendt i landsdelen.
Abstraktion og tekstur
Bygningskroppenes abstrakte karakter modsiges – eller modvægtes – af valget af få, grove, naturlige materialer: træplanker og strå som både tag, facader og udvendigt ‘gulv’.
Stråtægt!?
Den overraskende brug af stråtag i en genopfundet, moderniseret udformning bidrager bestemt til fascinationen! Uden den mindste sagkundskab føler jeg mig dog overbevist om, at det kræver sin håndværker at skabe så præcise linier mellem facade og tag. Det er også mest et gæt, at den krystalklare form vil nedslides af vind og vejr. Det bliver interessant at se, hvor hurtigt det går, og hvorvidt det vil være en fordel eller en ulempe for det overordnede indtryk.
Lyset indenfor
En anden kvalitet ved projektet, som jeg gerne vil fremhæve, er det afdæmpede og afklarede interiør. Store, hvide flader gradueret kun med lysets fald, ned og hen ad vægge og rundt om hjørner synes at stå i forbindelse med det flade landskab og den høje himmel. Det er befriende at træde indenfor, undslippe vinden og opleve en tilsvarende visuel ro.
Jeg er imponeret og begejstret over at opleve een af Danmarks førende tegnestuer færdiggøre endnu et virkeligt godt projekt. Dorte Mandrup mestrer de mest forskellige sammenhænge med den rette balance mellem sund fornuft og kunstnerisk sensibilitet: dansk arkitekturs bedste egenskaber.
