Better in: English?

Arken

‘Arken museum for moderne kunst’ kan hævdes at være det eneste danske eksempel på såkaldt dekonstruktivistisk arkitektur. Til de flestes overraskelse var det en ung arkitektstuderende, Søren Robert Lund, der vandt konkurrencen om det nye museum ved Ishøj i 1988.

Helt på linie med den internationale dekonstruktivismes (omfattende) tankegods og foretrukne formsprog trækker projektet på linier og referencer og skaber dramatiske og ekspressive former og rum, tilsyneladende tilfældigt og kaotisk.

I dette tilfælde stammer inspirationen fra forestillingen om et stort skibsvrag, der er strandet på kysten. Deraf en del maritime referencer og de lange, svungne hovedrum.

Selvom dekonstruktivismen internationalt forbindes med de største arkitekter som Daniel Libeskind, Saha Hadid og Frank Gehry, fængede den ikke yderligere an i dansk arkitektur. Derfor er Arken det helt primære danske eksempel, måske det eneste.

I en dansk kontekst synes den dekonstruktivistiske arkitektur ofte effektjagende og skabagtig, meget i modsætning til den nøgterne, danske tradition (læs min overordnede kommmentar til dansk og københavns arkitektur).

Personligt, født, opvokset og uddannet som arkitekt i Danmark, er jeg ikke imponeret af dekonstruktivismens bulder og kunstfærdige manerer. I mine øjne er denne bygning – ligesåvel som de internationale eksempler – mere skulptur end arkitektur. Og som sådan en æstetisk oplevelse, der så sandelig bidrager med dramatiske, rumlige forløb og Kodak moments, visuelt stimulerende synsvinkler.

Museet åbnede i 1996.