Better in: English?

Københavnerlampen – instructable

Kunne DU tænke dig at få københavnerlampen konverteret og sat op derhjemme – eller på kontoret?

… eller …

Hvordan du selv får en københavnerlampe konverteret til 220V

… eller …

… i hvert fald een måde at DIY (Do It Yourself).

Ny opdatering (december 2018)

Efter temmelig meget for lang tid, har jeg nu endelig de første lamper af en ny omgang lamper klar, og nogle af dem har jeg tænkt mig at sælge. De kommer til at koste 2000,-/stk., og man må sende mig en email på asser@becopenhagen.dk for at aftale nærmere.

Dels skal jeg have lidt at vide om den ønskede længde på ledning og wire-ophæng, dels skal vi have aftalt tid og sted for afhentning.

Jeg sælger dem forresten uden pære.

Billederne i dette afsnit viser den ‘nye’ type, hvor  toppen er lidt forskellig fra de første, som man kan se billeder af i den oprindelige del af opslaget længere nede.

Som man kan se her, går ledningen i denne model ind i lampen gennem en grå plast-dims og er synlig inde i toppen af lampen.

Desuden er toppen en smule anderledes, og wiren til ophæng er sat gennem en møtrik, der stikker lodret op gennem en kvadratisk top-plade.

–

–

*********************************************************************

Opdatering (marts 2018): jeg har købt et nyt parti lamper, som jeg nu igen bygger om og sælger. Kontakt mig på asser@becopenhagen.dk, så kan vi aftale detaljerne, hvis du er interesseret i at købe.

Jeg har i et tidligere indlæg fablet løs om mine lidt for mange københavnerlamper, som jeg har cirklet rundt om i et stykke tid og eksperimenteret lidt med, før jeg fik taget mig sammen til at beslutte den rigtige fremgangsmåde.

I dette omfattende indlæg gennemgår jeg ret grundigt, hvordan jeg endte med at gøre det. Det kan forhåbentlig være til inspiration for interesserede og give et realistisk indtryk af, hvor lidt/meget arbejde, der egentlig skal til for at komme fra …

… til …

Inden tingene går ned, vil jeg redegøre for mine væsentligste overvejelser og afvejninger af alternativer. Jeg har set en del andre eksempler, som har tjent til inspiration, men jeg har ikke set andre gøre det netop sådan, som jeg endte ud med.

1. Lampens inderside og lysets kvalitet:
   

   Min primære overvejelse gik på, hvorvidt jeg ville gøre mig ulejligheden at male lamperne på indersiden. I udgangspunktet er lamperne monteret, dels med en del elektronisk habengut og en for stor fatning (E40), som under alle omstændigheder skal fjernes, dels med blanke, krumme metalreflektorer, som – ja – reflekterer lyset fra pæren nedad.Jeg ville egentlig gerne genanvende reflektorerne for at bibeholde et så autentisk københavner-design som muligt, men jeg erfarede, at lyset simpelthen ikke blev godt.

   Lampen er designet til at sidde højt oppe over gadeniveau og koncentrere lyset lodret ned på gaden. Når lampen hænger så lavt, som den af gode grunde gør indendørs, bliver det en skarp og ubehageligt blændende belysning. En translucent – altså ‘gennemlyselig’ – film, tilsvarende sandblæst glas, som man bruger i badeværelsesvinduer, viste sig ganske vist at sprede lyset men også at ‘sluge’ temmelig meget af det, og desuden kunne man jo så alligevel ikke se reflektorerne og de indvendige detaljer.

   Et forsøg med at hvidmale en enkelt af lamperne indvendigt viste, at det gav et meget bedre lys, når lampen skal hænge over spisebordet eller på kontoret; og jeg lod det funktionelle veje tungere end autenticiteten – og mageligheden, idet det unægteligt var nemmere at undgå maleprocessen. Jeg fandt (og finder i stigende grad), at det var umagen værd.

2. Balance
   

   At tømme lampen for indmad og montere fatningen i toppen løser desuden et problem, som ikke er umiddelbart indlysende. Den oprindelige indmad er ikke symmetrisk; fatningen sidder på et beslag i den ene side af lampen, og hverken det mere gængse ophæng, hvor wiren fastgøres i de udvendige dupper eller mit centralt placerede wire-ophæng kan rette op på den forskudte vægt.

   Der skal overraskende lidt til, for at den frithængende lampe hænger en smule skævt. Skævt nok i hvert fald til, at jeg ville få øje på det hele tiden, når jeg nu havde lagt mærke til det een gang.

3. Wire-ophæng:
   

   At bruge en stål-wire er oplagt, men alle andre eksempler, jeg har set (se links umiddelbart nedenfor), har fastgjort hver sin wire-ende i de små udvendige ‘dupper’ af kobber og gummi. Det er en nem og ganske acceptabel løsning, men min lille indvending er, at wiren sidder en smule akavet og kommer til visuelt at ‘fylde’ lidt for meget.

   Mit valg endte på at fastgøre wiren i topstykket, hvor der i forvejen er huller, som kan bruges.

4. Lampens yderside:
   

   Jeg har set eksempler på lamper, som er let afslebne på ydersiden, nogle som er autolakeret i forskellige, klare pang-farver, og et aldeles kvalificeret alternativ med en slebet og siden vokset yderside, hvilket resulterede i en lækker, dyb og mørk glød. Jeg endte dog med at gå med den mindst krævende løsning, en afvaskning af de værste fugleklatter.
   Først og fremmest, fordi jeg synes, lamperne er lækre, som de er. Dernæst fordi jeg foretrækker en umiddelbar tilgang og selvfølgelig den mindst arbejds- og tidskrævende løsning.

   Ulempen er, at lampernes hårde skal efter 40 år over gaderne i København er slidt væk, og glasfibrene danner en lidt ulden og stikkende overflade. Den er ubehagelig at røre ved, hvilket dog mest er til gene under arbejdet med lampen (og ikke mindst med 10 af dem), og kun meget lidt, når de først hænger i loftet.

5. Forsyning:
   

   Endelig har jeg foretrukket en sort gummi-ledning – lidt tykkere end dansk plastik-standard – fremfor tidens mest populære valg: den røde stofledning. Den sorte svarer godt til det lidt grove og industrielle, mens den røde bliver mig en smule feminin og ‘fashion-korrekt’. Stofledningen koster desuden fire gange så meget som gummi-ledningen og ville dermed pludselig blive en synlig udgift i det samlede budget. Og så kan arkitekter som bekendt ikke stå for sort.

‘Kom til sagen’, tænker du? Nuvel:

0. Nå, hvad har vi?

0a. Indkøbt lampe

– indpakket i plastik.

0b. Og hvad mangler vi egentlig?

Du vil være velforberedt, hvis du har sørget for at have…:

1. … hvid akryl-spraymaling,
2. … ledning [10mm sort gummi-],
3. … wire til ophæng inklusiv et par wire-klemmer [3 mm],
4. … fatning – [porcelæns- med flad top],
5. … pære [LED-],
6. … kaffe [sort] og
7. … tid [rigelig].

Herudover fik jeg undervejs brug for lidt diverse simpelt standardværktøj.

1. Afmontering

1a. Glasset

Lampen er lukket nedadtil med en gedigen glasplade, der sammen med en indvendig spole (som ikke genbruges) udgør hovedparten af lampens vægt, idet selve glasfiberskærmen ikke vejer ret meget.

Pladen er ganske fikst monteret med tre beslag, hvori seje fjedre holder glaspladen fast med en kroge, som samtidigt udgør greb, der trækkes ned (ud/op/væk) fra glasset og drejes, så det kan tages af.

Glaspladen er ekstra-sikret med en lille wire, som den kan hænge i, mens Belysningsvæsenet skifter pære. Wiren kan nemt hægtes af, så man kan lægge glaspladen til side og komme videre.

1b. Indmad

De før omtalte reflektorer i blankt metal og fatningen er monteret på en rund, hvidlakeret aluminiumsplade,  som tages ud ved at løsne de to maskinskruer, der ses på billedet, een lige under fatningen og den anden omtrent diametralt modsat.

Under metalpladen åbenbares et udvalg af elektronik, som blot skal fjernes.

Hvordan disse eventuelt kan genbruges, har jeg ingen idé om, men foreløbigt har jeg delene liggende fra alle lamperne, indtil jeg smider dem i elektronikaffald, når nogen klogere end mig, fortæller mig, at der ikke er noget mere rationelt at stille op med det.

De forskellige fastskruede dele samt ledningerne, der sidder fast med store, flade møtrikker, løsnes nemt, hvorefter hele herligheden kan tages ud og … ja, gemmes til en anden god gang.

De samlede indvolde:

En mindre metalplade i toppen af skærmen ser ud til at være monteret på et senere tidspunkt. Uden at vide noget om det, vil jeg gætte på, at teknologien engang er blevet udskiftet til en mere energieffektiv version. Lamperne imellem var der også små variationer på delene , så dette kan jo være sket over en periode.

1c. Dele til genbrug

Det eneste, som jeg senere fik brug for i elektronik-affaldsbunken, var de to små maskinskruer med møtrikker, som den oprindelige fatning er monteret med. De passede tilfældigvis perfekt til de nye fatninger, som jeg købte.

Tilbage har man nu skærmen, som den stort set kommer til at se ud – blot hvid indvendigt.

De tilbageværende metal-dele afmonteres og genmonteres, når skærmen er malet.

De oprindelige, udvendige kobber-ledere var blot klippet af, så stumpen sad tilbage i de to små knopper/dupper, som ses på ydersiden ved siden af top-stykket. Den lille skrue kan være irret fast (metallet er kobber), så i enkelte af dem måtte jeg klippe stumpen yderligere ned og ellers lade resten sidde.

Dupperne skrues af og gemmes.

1d. Fjeder-beslag

De tre beslag med kroge skal ligeledes afmonteres. En strimmel filt, som glasset ligger op imod, er pålimet, efter at beslagene er skruet på, så jeg skar små stykker væk for at kunne komme til at fjerne to små skruer, der sidder under filten.

Beslagene kan så uden videre tages ud af en lille støbt not i skærmens inderside. Under beslaget sidder en fjeder (som jeg ikke lige fik fotograferet), der normalt trækker bøjlen stramt op mod glasset og holder det på plads.

Det er som antydet en ret snedig anordning, der gør det nemt og hurtigt at afmontere glasset uden værktøj.

1e.Topstykket

Nu mangler kun topstykket, som er fastgjort med en ring og fire maskinskruer indvendigt i toppen. Med ringen fjernet sad de fleste af topstykkerne stadig godt fastgroet og behøvede mere eller mindre overtalelse i form af beslutsomme slag med en gummihammer, før de lod sig skille fra skærmen.

Topstykket er tre-delt, med en øvre og en nedre aluminiums-kapsel, og løst mellem disse et midter-stykke med gevind-huller, hvor lampet har været påmonteret sit ophæng. Det kan tage et par slag, før begge kapsler er fri, og der er samlet en del skidt og muligvis kalk i midten.

På enkelte af de lamper, som blev mine, sad stadig stumper af møtrikker fast i den midterste del. De var så fastgroede, at Belysningsvæsenet ikke har besværet sig yderligere men blot skåret møtrikkerne over. Dermed blev det også endnu mere umuligt for mig at skrue dem ud, så jeg måtte lade dem sidde. Med mit valg af ophæng er det nødvendigt at have to modstående af disse fire gevind-huller åbne, så man må i værste fald bore eet eller to af dem ud, hvilket dog ikke blev nødvendigt.
Dette vanskeliggøres af, at møtrikkerne selv er væsentligt hårdere end aluminiums-stykket og dermed gevind-hullerne, og det var ikke til at styre boret, da jeg gjorde et halvhjertet og omsonst forsøg.

Endelig står skærmen helt nøgen …

… og de løse dele renses og lægges til side.

Her ses resultatet af en lille dags bøvl: de brugbare dele …

… og de overskydende:

2. Modifikationer

2a. Maling

Lampernes inderside skal males, og jeg fik kyndig vejledning til at vælge en akryl-spray fremfor en billigere, som risikerer at gulne med tiden under pærens varme-påvirkning. Tre dåser rakte lige netop til mine 10 lamper.

N.B.!
Af erfaring vil jeg på det kraftigste fraråde at udføre den følgende maleproces i kælderen under din nabos lejlighed!
Spray-malingen udvikler en voldsom lugt og dampe, som sikkert ikke er helt forsvarlige at indånde, og som i hvert fald trækker op i din nabos lejlighed og gør den ubeboelig i nogle timer.
Jeg slap levende fra det med en dybfølt undskyldning og en flaske vin af større symbolsk end gastronomisk værdi.

Efter en almindelig afvaskning tager den lakerede glasfiber fint imod, men for at opnå en jævn bemaling skal lamperne sprayes i adskillige tynde lag med 10 minutters mellemrum. At spraymale helt jævnt kan fordre lidt håndelag, som jeg ikke umiddelbart besad, men min utålmodighed førte mig til den anskuelse, at lampernes rå yderside nok alligevel stod sig bedst med en lidt ‘rustik’ inderside.

Efter første lag:

Og efter 3-4 lag:

Jeg undgik ikke helt løbere og et lettere ujævnt resultat, som dog ikke har nogen særlig, praktisk betydning for lyskvaliteten eller for det sensible designer-blik, da man jo ikke først og fremmest sidder og kigger op i lampen.

2b. Lidt metalsløjd (= fire borede huller)

Topstykket skal bearbejdes en smule med anvendelsen af disse dele og dertil endnu en kop kaffe, som ikke kom med på billederne.

I midten af den underste kapsel OG i det midterste metalstykke bores huller (10 mm) til at føre ledningen igennem:

Derefter bores to huller (4 mm) i den underste kapsel til fastgørelse af den indkøbte porcelænsfatning:

3. Delene samles

Nu skal det snart ligne en lampe igen, så de små dele monteres simpelthen på deres oprindelige plads.

3a. Det nemme

Beslagene til fastholdelse af glaspladen:

Og kobber-‘ørerne’:

3b. Koncentration og koffein

Topstykket skal monteres med fatning og ledning. Rækkefølgen kan drille her, så tag en dyb indånding, nup endnu en kop kaffe, knib øjnene lidt sammen og se fokuseret ud.

Afisolér ledningen …

… og før den gennem først den øverste kapsel, så de borede huller i midterstykke og den underste kapsel, og …

… monter så fatningen.

VIGTIG UDATE: Jens Peter, en venlig elektriker, har i en kommentar, der kan ses nedenfor, gjort opmærksom på, at ledningen bør ‘aflastes’, så den ikke før eller siden trækkes ud af fatningen med fare for kortslutning og brand. Det har jeg faktisk gjort i efterfølgende lamper med en strip, som jeg har strammet hårdt om ledningen, da der ikke er plads til en ‘rigtig’ ledningsaflastning. Men jeg har ikke fået det nævnt i beskrivelsen her.

Med de små skruer og møtrikker, som du med nød og næppe nåede at redde, før indmaden røg ud, skrues fatningen på plads på undersiden af topstykkets bundkapsel, hvor du lige før borede de små huller.

3c. Wire-ophæng:

Overvej lige, hvor lang wiren hhv. ledningen skal være, inden du klipper og går videre. Den viste wire er ret kort og skal hænges op i yderligere en wire eller andet ophæng, som man så kan justere på.
Således kan man bruge en s-krog for at have en nem mulighed for at opsætte og nedtage lampen eller øge højden for eksempel ved særligt festlige lejligheder.

Selv uden den oprindelige, massive omformer-spole er det en små-tung sag at stå på stigens øverste trin og balancere med i den ene hånd, mens man lige med en tang klemmer wire-muffen fast i den helt rigtige højde.

Det foreslåede er en lidt mere fleksibel og praktisk løsning, men der er selvfølgelig talrige variationer.

Inden wiren – i denne variation – kan monteres, skal en wire-klemme/-muffe sættes løst på wiren, så denne danner en løkke. Muffen kan ikke sættes på senere, men kan klemmes fast som det allersidste, når lampen hænger, og man kan styre den til at sidde præcist i midten.

Herefter kan ophængs-wirens to ender føres gennem de to gevind-huller i midterstykket.

… og ‘lukke’ wiren i det, der ender mellem kapslerne kapslerne, ikke synligt.

Hvis ledning og wire nu sidder rigtigt som ovenfor kan du igen trække vejret, faren er drevet over, og du har måske undgået at skulle skrue fatning af og på igen, fordi midterstykket skulle have siddet på ledningen mellem de to andre, eller at klippe wiren over igen af en tilsvarende grund.

Og kaffekoppen er nok alligevel tom nu, så lav hellere en ny; du er altså ikke helt hjemme endnu, selv om det værste er overstået.

Fatningens anden del er her skruet på, og topstykket er klar til at blive sat tilbage på toppen af skærmen.

Ringen indvendigt i toppen skrues på og fastgør igen topstykket.

3d. De sidste væsentlige formaliteter

Efter en tiltrængt vinduespudsning, sættes glaspladen på plads – altså efter pæren!

Når lampen hænger, klemmes den sidste wire-muffe fast for at stabilisere balancen, ledningen tilsluttes til husets el-installationer og dermed Amagerværket, og lampen er…

4. … endelig færdig!

5. Konklusion:

Jeg er faktisk ret så skidegodt tilfreds med resultatet! – nåja, og med mig selv.

5a. Lampen giver et godt lys, …

5b. … den sorte gummi-ledning klæder den rå, naturligt patinerede yderside, og …

5c. … beslagene indeni lamperne står godt imod den glatte, hvide inderside.

5d. Wire-ophænget, samlet i midten er tilpas upåfaldende, og …

… i det hele taget er det bare blevet en rigtig lækker sag! … som man siger.

6. Tak …

… for tålmodigheden til dig, der nåede helt igennem – og god arbejdslyst!