Better in: 
English?
BIGs seneste tilføjelse i København NV
BIG (Bjarke Ingels Group) er om sig! Deres projekter skyder op i hele verden, og endnu vildere i medierne. Men der har været ret stille om deres seneste, lokale projekt, som da også er langt mindre spektakulært sammenlignet med mange tidligere projekter.
Med denne bygning, som åbnede fornyligt, har BIG taget skridtet ind i feltet af almene boliger i København Nordvest / Ydre Nørrebro, som hastigt forandres i disse år. Dortheavej 2A består af 65 2-, 3- og 4-værelses lejelejligheder.
‘Ægte’ byliv
Området præges af ældre småindustrier, autoværksteder, lagerbygninger, boligforeningsbyggerier fra midten af det 20. århundrede, og en lidt lemfældig byplanlægning.
Invandrermiljøer, moskeer og klubber er flyttet ind og i de senere år små, kreative virksomheder. Helt typisk ‘gentrificering’.
Det er dog stadig – og vil sikkert et godt stykke tid vedblive at være – eet af de steder, hvor ‘rigtige’ mennesker bor, til forskel fra centrum, der er forbeholdt velstillede, og hvor der er så godt som ingen børn af indvandrere i skoleklasserne.
Denne ‘ægthed’ er områdets kvalitet, og den autenticitet, jeg personligt finder tiltalende. Jeg kan kun tro og håber, at der går en rum tid, før området for alvor bliver fashionabelt, hipt og dyrt, ligesom det er sket med Indre Nørrebro og hele Vesterbro.
BIG light
Imidlertid har netop dette BIG-projekt holdt sig ude af rampelyset. Men sammenlignet med deres tidlige boligprojekter i Ørestad er det langt mindre nyskabende – og ærligt talt ikke noget ‘særligt’ fra deres side. Det forekommer som et fint, lille sideprojekt, som demonstrerer en smule af tegnestuens konceptuelle, legesyge tilgang, som de har mestret i 15 år, ofte i langt større og mere spektakulære projekter.
Lokale eksempler er Ørestad-projekterne: VM-husene og ‘Bjerget’ projects, 8-tallet, og udenfor København i Søfartsmuseet i Helsingør.
Efter betydelige nedskaleringer af projektet og modifikationer, er det beyggede resultat en enklere bygning. Container-lignende moduler er stablet, og de trapezformede mellemrum giver lejlighederne lidt variation. På solsiden mod gaden giver tilbagetrukne altaner facaden dybde, mens den nordvendte facade er flad, kun de små vinklinger mellem modulerne kan aflæses som små forskydninger i facadeplanet med glaspartier og træbeklædte partier i et skak-ternet mønster.
Ved at skubbe bygningsrækken tilbage fra gadelinien i en blød bue skabes en lille forplads og ‘tyngdepunkt’ mod gaden. I den overordnede skala virker dette greb fint og ‘intensiverer’ pladsen som ankomstpunkt og som visuel og fysisk forbindelse til gårdrummet på bygningens anden side og videre til den næste gade.
Men i den mindre skala er der brugt mindre krudt på forbindelsen mellem inde og ude i terrænniveau.
Som det ses på billederne er udearealerne i skrivende stund dårligt nok påbegyndt og synes næsten håbløst nøgne og uartikulerede, som var en klodserne stablet og efterladt på et tilfældigt sted.
Selvfølgelig vil en smule beplantning hjælpe på dette, men jeg er langt fra overbevist om, at man her kan skabe en velfungerende sammenhæng.
For
- Jeg finder det yderst positivt, at verdens aktuelt mest hypede arkitekter har engageret sig at udvikle almene boliger. I perioden 1920 – 1950 var de dygtigste danske arkitekter – efter forbillede fra Bauhaus – ivrigt engagerede i at udvikle moderne lejlighedstyper i en ny arkitektur, også i dette nærområde. En genkomst af en sådan tendens vil jeg hilse mere end velkommen.
Den overordnede idé er umiddelbart let aflæselig og forståelig og skaber identitet og karakter. Stablingen af trækasser er fint og legende gennemført, også i bræddebeklædningen er den geometriske leg ført videre.
& imod
Bygningens forankringpå grunden mangler styrke, og …- … til gårdsiden har bygningens kurvede form langt fra samme stærke begrundelse som til gaden.
Projektpræsentation på BIGs egen hjemmeside