Better in: English?
Gemini Residence er en ombygning af ‘Frøsiloen’ fra den tidligere Dansk Sojakagefabrik. De to cylindriske beton-siloer er kløgtigt ombygget til eksklusive boliger ved at ophænge lejligheder på ydersiden. Det indre er efterladt som Københavns mest spektakulære trapperum, som er overdækket af en luftfyldt plast-membran, der lader dagslyset strømme ind.
Historien som baggrund
Projektet er et godt eksempel på, hvordan historien kan bidrage til den byarkitektonisk kvalitet. De eksisterende siloer har ledt til en udformning, som arkitekterne næppe ville være nået frem til fra blankt papir. Det er få af byens helt nye bygninger, der på en autentisk måde fremstår så karakterfuldt og markant som denne og dermed bidrager til områdets identitet og karakter.
Hollandske MVRDV har tegnet projektet, som er realiseret i samarbejde med den lokale tegnestue JJW Arkitekter. Bygningen stod færdig i 2005.